DTU Lyngby campus er DGNB guld plancertificeret, og det er ikke kommet ud af ingenting. Det har DTU opnået, fordi universitetet i mange år har forholdt sig til eksempelvis, hvilke materialer der skal indgå i universitetets bygninger, hvordan vi kan reducere CO2, spare på vandet, el og transport og skabe gode rammer for grønne campusser og socialt liv – og i det hele taget indrette os mere bæredygtigt i morgen, end vi gør i dag.
De overordnede beslutninger om bygninger, energi og transport træffes centralt på DTU og har stor indvirkning på DTU’s samlede bæredygtighedsregnskab. Dernæst har ledelserne i de enkelte universitetsenheder også et stort ansvar for at motivere og sætte ramme for fremme af bæredygtig adfærd, for naturligvis har det også betydning, hvad vi gør hver især.
”DTU ønsker at være et bæredygtigt universitet, og det indebærer også, at man som medarbejder og studerende bidrager, når man er på universitetet”, siger universitetsdirektør Claus Nielsen.
Tillid til at vi træffer det bæredygtige valg
"DTU ønsker at være et bæredygtigt universitet, og det indebærer også, at man som medarbejder og studerende bidrager, når man er på universitetet"
Claus Nielsen
Det ligger Claus Nielsen fjernt at diktere, om folk skal spise kød eller ej, eller om de skal tage tog eller fly til en konference.
”Men bæredygtighed er et vilkår, DTU som organisation skal agere ud fra. Dybest set handler det om, at vi træffer fornuftige valg. F.eks. finder kantinen modeller for, hvordan der kan laves begrænsninger for mængden af kød uden at afholde folk fra at spise der. Når vi taler transport og mødeaktivitet, vil der ofte være en afvejning af det klimaaftryk transportmidlet sætter, tiden vi bruger og værdien af det fysiske møde, som absolut ikke skal underkendes hverken fagligt eller for vores trivsel. Der er tillid til at den enkelte her træffer det rigtige valg og naturligvis i dialog med ens leder, hvis man er i tvivl.”
Den seneste tid med corona og online-møder har været med til at gøre os mere bevidste om nye muligheder, mener Claus Nielsen: ”Rejsemønsteret er blevet anderledes, og vi ser nu en reduceret rejseaktivitet. Hybride konferencer giver nye valgmuligheder, så det er et spørgsmål om at udfordre sine vaner og tilrettelægge sit arbejde efter det. Vi skal også fremover holde fast i de nye forbedrede muligheder for at mødes virtuelt, så man helt kan spare rejsen.”
Et andet område, hvor det er er vigtigt at arbejde med det lange bæredygtigheds-lys på er i forhold til indkøb, brug og genbrug af alt fra møbler til IT-udstyr. Claus Nielsen uddyber: ”Vi skal blive bedre til at se vores indkøb og brug af varer i et livscyklusperspektiv, og det er også baggrunden for, at der arbejdes på at indføre såkaldte totalomkostningsmodeller i DTU’s indkøbspraksis. Vi skal overveje, om en vare er nødvendig at indkøbe, og når vi køber ind være opmærksomme på, at det billigere valg i længden kan koste mere i forbrug og reparationer. Det dyrere køb vil ofte være forbundet med større holdbarhed og kvalitet, som også letter og fremmer genbrug, og det skal vi lære at tage til os”.
Vi synliggør og nudger for at skubbe på
Ved at træffe centrale beslutninger om indkøbsaftaler, affaldssortering, trivselsdialoger m.v. og gøre konsekvenserne for den enkeltes valg tydeligere, giver man alle en hjælpende hånd.
Eksempler på, hvordan det gøres let at træffe det bevidste bæredygtige valg, er, når det i disse uger rulles ud, at alle universitetsenheder sætter affaldsbeholdere op. Det gør det let at sortere affaldet, så mere kan genanvendes. Eller i den nyligt indgåede aftale med Carlson Wagonlit, hvor der nudges til, at man flyver direkte til destinationen uden at mellemlande – for på den måde at spare CO2 – og så gør systemet dig bekendt med CO2-aftrykket af rejsen. ”Det kan så i nogle tilfælde have den konsekvens, at det kan blive en dyrere rejse, men besparelsen på færre flyvninger i løbet af året kan finansiere den lille ekstra udgift ved direkte flyvninger,” mener universitetsdirektøren.
Claus Nielsen har en forventning til, at studerende og medarbejdere i høj grad selv ønsker og er i stand til at træffe bæredygtige valg, at man bruger tid på at sortere sit affald og i stedet for engangsbestik bruger de knive og gafler, der er i kantinen eller på institutterne. Eller, når der er tale om det sociale aspekt af bæredygtighed, også tager medansvar for, at trivsel er et emne, vi taler om ligesom vi har fokus på sociale hensyn i ansættelsesforhold og ved indkøb af varer og serviceydelser.
DTU er en organisation, der er rig på data om universitetets drift, og der arbejdes på systemer, der vil gøre der nemmere at få indblik i, hvor DTU har sit klima- og miljøaftryk. DTU er også i gang med at udvide det grønne regnskab til et bredere bæredygtighedsregnskab med mål for DTU’s bæredygtighedsindsats på både det grønne og det sociale område. ”Det er ikke så synligt endnu, fordi det er i proces, men vi er overbeviste om, at det er vigtige tiltag, der vil sætte endnu mere skub i DTU’s omstilling” siger Claus Nielsen.
Det lange seje træk
Universitetsdirektøren er opmærksom på, at der er mange niveauer og perspektiver i bæredygtig tænkning, og at det også handler om prioritering og kommunikation.
”På DTU skal vi nok øve os på at kommunikere mere tydeligt om de mange tiltag og resultater, vi faktisk har opnået – for vi kan se, at vi er rigtig godt med, når vi er i dialog med andre universiteter. Det kan være fristende først at vælge indsatser med stor synlighed af hensyn til branding af universitetet. Men det svære, er det lange og vedholdende træk, hvor der også er fokus på det mindre synlige, men som har stor betydning – energirenoveringer, større bæredygtighed i byggeri, god håndtering af farlige stoffer, affaldssortering, trivselsdialoger, fremme af diversitet blandt studerende og medarbejdere osv. Det er her, at DTU som organisation lægger fundamentet for, at vi via egne handlinger kan skubbe på og gøre en forskel for den bæredygtige omstilling.”